Betalingskort
Her vises citater.
Kontroller din Flash plug-in, hvis du ikke kan se det.

Flash plug-in kan downloades gratis fra Adobes hjemmeside

Krise i parforholdet

Et livslangt parforhold indeholder både op og nedture. Det vil være unaturligt, hvis I altid bare er enige og har det godt sammen og hvis det er tilfældet kan det være et udtryk for, at den ene af jer undertrykker egne behov og forventninger.

Parforholdsproblemer og større kriser i parforholdet opstår ikke alene fordi den ene part er utro, bliver syg, arbejdsløs eller andet tilsvarende, men kan også sagtens - og måske oftere - opstå på grund af helt simple ting, eller uden at der er nogen særlig grund.

Det kan være:

  • Kedsomhed i parforholdet
  • Små børn og dermed manglende overskud til parforholdet
  • Manglende fokus på parforholdet gennem længere tid
  • Tiltagende skænderier om småting
  • Manglende forventningsafstemning
  • Manglende eller dårlig sexliv
  • For meget arbejde
  • For mange fritidsaktiviteter i forhold til, hvad den ene part syntes er okay
  • Manglende deltagelse i praktiske gøremål i hjemmet
  • Stress og deraf meget kort lunte
  • Den ene - eller begge parter ændrer eget værdigrundlag
  • Behov for selvrealisering
  • Sygdomsforløb
  • Børneopdragelse
  • At være nybagte forældre
  • Manglende sexlyst gennem længere tid - eventuel impotens
  • Problemer med svigerfamilier eller andre familiemedlemmer
  • Hvis den ene part hele tiden har fokus på det negative
  • Økonomi
  • Arbejdsløshed
  • Misbrug

Parforholdsraad.dk sætter fokus på alle aspekter omkring kriser i parforhold og I kan finde viden og værktøjer som kan hjælpe jer med jeres problemer, og medvirke til, at I skaber et bedre parforhold, et forhold fyldt med glæde, energi og sammenhold.

Professionel hjælp kan gøre forskellen

Det kan være en rigtig god idé at få professionel hjælp, hvis I har problemer i jeres parforhold - hjælp enten sammen eller hver for sig. Nogle gange er det så lidt der skal til, uanset hvor svært og uoverskueligt det ser ud for jer.